Santander Consumer Bank Danmark Sales - SO Front Office Assistant
Santander Consumer Bank Danmark  Sales

Du vil som SO Front Office Assistant i Front Office have daglig kontakt til autoforhandlere både skriftligt og telefonisk.

SO Front Office Assistant

Front Office, Santander Consumer Bank 

Santander Consumer Bank er en del af Europas største finanskoncern og er i gang med en rivende udvikling på det danske marked. Vi tilbyder et vikariat i et spændende og udfordrende miljø med gode og dygtige kolleger. Der er tale om et job, der giver dig god mulighed for faglig og personlig udvikling i en dynamisk virksomhed.

Jobbet

Vi søger en dygtig og ambitiøs SO Front Office Assistant til Front Office, som brænder for kundeservice, for at yde den ekstra indsats, der lægges mærke til og som motiveres af at skabe resultater.

Du vil som SO Front Office Assistant i Front Office have daglig kontakt til autoforhandlere både skriftligt og telefonisk.

Du vil indgå i et team på i alt 10 kolleger, der alle har stor erfaring inden for bilbranchen. Front Office er en del af Sales Operations (B2B), som p.t. består af 50 medarbejdere. Du vil opleve et tæt og tværgående samarbejde mellem afdelingerne i Operations og Sales. Stillingen refererer til teamlederen for Front Office.

Dine opgaver bliver blandt andet:

  • Foretage kreditvurderinger af finansieringsansøgninger, herunder oprettelse
  • Servicering af forespørgsler fra forhandlere på igangværende ansøgninger, både telefonisk og skriftligt
  • Deltage i afdelingens ad hoc opgaver, samt håndtere og sikre særaftalerne bliver håndteret efter den kontraktuelle aftale

Dine kvalifikationer

Faglige:

  • Du har erfaring med kreditvurdering i finansieringsselskab
  • Samtidig har du suppleret din praktiske erfaring med en relevant økonomisk uddannelse
  • Kendskab til handle med biler vil være en fordel, men ikke et ultimativt krav
  • Superbruger af MS Office og har desuden flair for brug af systemer

Personlige:

  • Er drevet og motiveret af at give en fantastisk service
  • At du har en god kommunikativ sans, der er loyalitetsskabende over for vores partnere
  • Trives med forandringer, et højt tempo og har et personligt overskud til at gå forrest
  • Du er teamplayer og deltager aktivt gennem dit engagement og store drive
  • Er konkurrenceminded og motiveres af nå dine egne og virksomhedens mål

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder et spændende job, i en stor og voksende finansvirksomhed, med ordnede arbejdsforhold, hvor din indsats har stor betydning for virksomhedens resultat. Ydermere tilbydes du pensionsordning, sundhedssikring, tandlægeforsikring og et godt introduktionsforløb.

Er du interesseret?

Har du den rette profil, vilje og entusiasme, bedes du sende din ansøgning og cv via linket.

Jeg skal gøre opmærksom på at der er en ”preferred candidate” til stillingen.

Du er velkommen til at kontakte Søren Neltoft på tlf. 5373 2028, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Jobbet ønskes besat pr. 1. januar 2019, så vi opfordrer derfor til at du sender din ansøgning snarest muligt og senest den 7. december 2018. Alle ansøgninger behandles fortroligt.

______________________________________________________________________________

Santander Consumer Bank i Danmark er en del af spanske Banco Santander, som blev grundlagt i 1857. Banco Santander er den største bank i Euro-zonen og blandt de største banker i verden med mere end 190.000 ansatte på globalt plan, 14.000 filialer og er repræsenteret i mere end 40 lande verden over.

I 2016 havde Banco Santander en markedsværdi på 66 mia. euro og en indtjening efter skat på 6,6 mia. euro. Et af de væsentlige forretningsområder i Banco Santander er Santander Consumer Finance, som Santander Consumer Bank Danmark er en del af. Santander Consumer Bank Danmark blev etableret i 2007, som en filial af Norge.

Vi er i dag godt 250 medarbejdere og bor på Stamholmen i Hvidovre.

 

Del på:
Region:
Region Hovedstaden
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Heltid
Arbejdsdage:
Dag
Ansøgningsfrist:
07-12-2018
Tiltrædelse:
01-01-2019
Arbejdssted:
Hvidovre
Yderligere oplysninger fås hos:
Søren Neltoft
Mobil: +45 53732028

Tilbage til toppen